WordPress hjemmeside designet af Nicolai Sørensen

Velkommen til – mit navn er Nicolai Sørensen. Det er mig, der har designet og udviklet den hjemmeside, du er inde på lige nu. Jeg har arbejdet som selvstændig webdesigner siden 2011, hvor jeg første gang udarbejde en hjemmeside for en kunde gennem min egen virksomhed.

Sidenhen har jeg designet og udviklet flere hundrede hjemmesider for kunder, der primært befinder sig i servicebranchen. Jeg ved, hvordan man udarbejder en god, funktionel og æstetisk hjemmeside, der kan anvendes som et centralt element i virksomhedernes markedsføring.

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Veltec A/S omkring modernisering og redesign af deres eksisterende website. Udover at det har været en sand fornøjelse, så har Veltec i dag en professionel hjemmeside der matcher deres professionelle virksomhed.

Du kan læse mere på min hjemmeside omkring mine ydelser:

Har du spørgsmål eller feedback, er du velkommen til at kontakte mig.

Webdesigner med fokus på udbytte

Når jeg designer en hjemmeside, er det altid med udgangspunkt i, at den skal kunne fungere som et centralt element i virksomhedens markedsføringsstrategi. Derfor lægger jeg også vægt på, at det indhold, der er på hjemmesiden, er udarbejdet på en måde, så det rent faktisk er nyttigt for den besøgende. 

Samtidig skal det opfordre til handling, så det kan anvendes til at skaffe interessante kundeemner for virksomheden enten i form af udfyldelse af en kontaktformular, sign up til et nyhedsbrev eller noget helt tredje, der bidrager til vækst.

Positionering i søgeresultaterne

Det er ikke kun webdesign, jeg brænder for. Jeg hjælper ligeledes kunder med online markedsføring – primært i form af Google Ads og søgemaskineoptimering. Når jeg arbejder med SEO for mine kunder, sikrer jeg altid, at de sider, jeg udvikler, er opsat korrekt efter de tekniske specifikationer, Google lægger vægt på, når de analyserer et site.

Herudover arbejder jeg aktivt med content marketing, der skaber værdi for de besøgende. Jeg foretager altid en indledende søgeordsanalyse, hvor jeg kortlægger de søgeforespørgsler, der er relevante og kan skabe værdi for den besøgende såvel som for den specifikke virksomhed.